Hvorfor psykoterapi?

Psykoterapi er for alle, der ønsker at blive klogere på sig selv.

Der kan være mange årsager til, at man vælger at starte i psykoterapi. De fleste mennesker går i terapi, fordi de ønsker en ændring i deres liv, større klarhed i forbindelse med vigtige valg, der skal træffes eller fordi de er nysgerrige på personlig udvikling. Psykoterapi kan være en hjælp og støtte i retning af et liv med mere af det gode - et lys på vejen i retning mod et liv med mere liv.

I en travl hverdag, kan mange faktorer påvirke vores psykiske velbefindende og efterlade os udmattede og trætte og nærmere i en tilstand af at være i overlevelse end i live. Det kan suge livskraften og livslysten ud af os og dræne os for energi.

Livshæmmende faktorer kan f.eks. være:

- Stress
- Angst
- Manglende selvværd/selvtillid
- Problemer i relationer med andre
- Følelsen af at være trist og ulykkelig
- Følelsen af at være ensom,
- Følelsen af at føle sig forkert
- Følelsen af manglende livsglæde/meningsløshed

Fælles for faktorerne er, at de alle kan være forhindringer til, at at du kan leve dit liv fuldt ud. Her kan det være brugbart med professionel støtte og hjælp.

Måske længes du også efter mere liv og glæde - hvor blev barndommens boblende, frydefulde lykke af? Måske længes du efter mere nærvær, kærlighed, harmoni og balance. Det starter altid med dig selv. Med psykoterapi sætter du lys på dig, dine behov, dine ressourcer og vejen til mere af det gode bliver tydeligere.

At ende i de samme konflikter eller smertefulde situationer/relationer igen og igen, er både slidsomt og energikrævende. Ofte har vi et dybtfølt ønske i retning af at noget ønskes anderledes. Men alt for ofte kan vi ikke se, hvordan vi skal ændre på det - her kan psykoterapi være en hjælp til at få skilt tingene ad og sorteret i det hele. Med kærligt nærvær, hjerterum og støtte undersøger vi det sammen, så du går fra terapien med en større forståelse og øget bevidsthed.

I psykoterapi hjælper dig med større selvindsigt og bevidsthed, at blive klogere på dig selv. Men psykoterapi er ikke et "quick fix". Forudsætningen for enhver vellykket terapi er, at du som klient har mod på samt føler dig parat til at betro mig dine dybeste forhold. Derfor er det vigtigt, at du finder en dygtig psykoterapeut som du føler dig tryg ved. Det handler både om kemi og personlighed, men også om, at du skal føle dig set, hørt, forstået og rummet med alt hvad du er, af din psykoterapeut. Det er min fornemeste opgave, at møde dig åbent og uden fordomme, at rumme og støtte dig i hvadend du måtte bringe ind i terapien. Også lige der, hvor det er aller sværest for dig at være, der hvor du måske ikke er vant til at være. Det er når vi stopper med at flygte fra det, at vi opdager at der også ligger en gave i alt det mørke og ubehagelige.

Det vigtigt, at du allerede i 1. session mærker efter om du føler dig tryg ved at være i et forløb hos mig. Og det er vigtigt at du er ærlig over for dig selv og tro mod den følelse, så du ikke opstarter et forløb, hvis der er noget i vores kontakt du er utryg ved. Når mennesker er utrygge spænder de op og slapper ikke af.