Marie Rasmussen

Jeg er 4.-års psykoterapeutstuderende på Tobias-Skolens 4-årige psykoterapeutuddannelse. 

Tobias-Skolen er medlem af FaDP (Foreningen af Danske Psykoterapeuter), der som eneste forening i Danmark har lov til at certificere Psykoterapeuter, der lever op til kravene om den beskyttede titel 'Reg. Psykoterapeut'.

På Tobias-Skolens hjemmeside, https://www.tobias-skolen.dk/sammenligning-af-psykoterapeutuddannelser, kan du læse om indholdet af min uddannelse på Tobias-Skolen og se, hvad det er, jeg har med mig.
 
Som psykoterapeut fra Tobias-Skolen arbejder jeg ud fra flere forskellige psykologiske teorier og metoder, som alle har til formål at afdække og udvikle så mange lag og aspekter af den menneskelige identitet som muligt. Uddannelsen spænder bredt og som psykoterapeutstuderebde er jeg trænet i, at kunne benytte mig af forskellige psykoterapeutuske tilgange, alt efter hvad du som klient, vælger at bringe op i terapien.

Hver klient der sætter sig overfor mig er unik, og den måde uddannelsen er bygget op på, giver mig mulighed for at kunne skræddersy et forløb tilpasset netop dig.

Ønsker du at vide mere om uddannelsen kan du gå ind på www.tobias-skolen.dk/psykoterapeutuddannelse

Min mission som psykoterapeut er at kunne skabe et trygt rum hvori der er plads til hele dig - med alt hvad du har med dig af skygger og lys. At kunne indgå i en tryg relation med en nærværende anden kan være af stor betydning hen imod vejen til mere frihed og livsglæde. 

Jeg har selv haft stor glæde af at gå i regelmæssig terapi i perioder af mit liv. Jeg har mærket forvandlingen på egen krop og psyke fra at være fanget i et liv drevet af overbevisninger og negative tankemønstre til at bryde fri og ud i lyset. Dét at have en professionel, nærværende, omsorgsfuld støtte som med stor empati kan guide og spare har været umådelig gavnligt for mig.

Som psykoterapeut er en del af uddannelsen at arbejde med sine egne temaer, egne skygger og traumer. Eftersom at jeg selv har gået vejen og mærket livets op og nedture på krop og sjæl, kan jeg bedre støtte dig på din personlige udviklingsvej. Jeg har selv været der.

Ønsker du et liv med større livsglæde, selvindsigt, bevidsthed og dybde kan en sådan støtte hjælpe dig. Jeg ønsker at du som klient opdager dine indre ressourcer, så du kan bryde fri og leve det liv, du inderst inde længes efter.
 
Mine kompetenceområder:
  • Livshæmmende overbevisninger og forestillinger
  • Relationstemaer - f.eks. fastlåste, utilfredsstillende sociale roller og samspilsmønstre
  • Uhensigtsmæssige vaner, adfærdsmønstre og tilbøjelighed til at overreagere følelsesmæssigt i almindelige livssituationer
  • Lavt selvværd eller dårlig selvtillid,forkerthedsfølelse
  • Tilbøjelighed til selvkritik eller selvforagt
  • Stress og udbrændthed
  • Angst
  
Jeg går regelmæssigt i supervision og er underlagt tavshedspligt.

Du kan følge min psykoterapeutside på www.facebook.com/psykoterapimarierasmussen


Senest opdateret marts 2019.